Efter en lang uge og fredag uden strøm på GSAT’s kontor og mig til møde hos BMAW i 5 timer, havde vi brug for lidt selvforkælelse.

Vi tog ind til City Center, tog elevatoren op på 21. etage og spiste på Akemi.

Akemi er en super lækker restaurant med byens bedste udsigt…i hvert fald muligheden for det. Restauranten drejer langsomt rundt, hvorfor vi fik et 360 graders view over centrum af Dar es Salaam. I alle fire hjørner er det muligt at gå ud og se ned på byen og tage billeder. Det var en fantastisk udsigt og man kunne virkelig se, at vi var kommet ind til byen.
Vejene var meget pænere, der var fortov og højhuse. Derudover var Bajaji’er ikke velkomne kun alm. taxa’er.

Der blev afholdt et vinsmagnings-arrangement samme aften, så der var rigtig mange mennesker og live musik. Vi fik rigtig god mad, men var lidt misundelig på vinsmagningsgæsterne, da de fik sushi og småt-hapse-mad!

Efter ca. halvanden time var vi nået hele vejen rundt og besluttede at nyde en drik på Cape Town Fish Market nede ved vandet.

Det var bestemt en skøn måde at starte weekenden på!

IMG_2412 IMG_2415IMG_2417  IMG_2416   IMG_2423

/EB