Vi er rigtig gode til at tage på restaurant og få god og lækker mad, men det er mad, som vi allerede kender til og ikke som sådan lokale specialiteter.

Jeg vil gerne smage lokale ting, ligesom vi giver lakrids til dem, eftersom det er meget dansk. De fleste ser noget underlige ud i hovedet og spytter det ud, hvor andre kan lide det og tager en mere fra posen.

Jeg har i løbet af de her to måneder smagt et par ting, som er meget anderledes og bestemt ikke noget, vi har derhjemme. Noget er godt og andet er ikke lige til mine smagsløg.

Her er lidt billeder af det jeg har smagt, med en lille beskrivelse:

Erastos specialitet

Erastos specialitetDet består af salat (chinese) – ved ikke om det er det vi kalder kinakål – som bliver skåret i strimler, tomater skåret i små stykker og løg i tern. Olie kommes i gryden, dernæst løg og tomater samt tilsætter peanutbutter, der er blandet med lidt vand. Det simrer og efterfølgende kommes salaten i. Det er færdigt, når det er godt snusket sammen og lægges ovenpå ris…som man skal HUSKE at salte ellers bliver man meget upopulær blandt afrikanere…hov.

Chips 'n ey

Chips ’n ey – Er verdens billigste frokost for kun kr. 7,52 og fås lige ved siden af kontoret. Det er chips og æg blandet og dertil kan man få en banan ovenpå, hvis det lyster.

Bananer – Bananerne er IKKE bananer. Der er madbananer og alm. bananer hernede. Jeg ved ikke rigtig om jeg har smagt begge dele, men dem jeg har smagt er ikke med den almindelige danske banansmag. Hernede bruges de til madlavning, hvor de bliver varmet og får derved en kartoffel-agtig smag og hård/fast konsistens. Det er noget anderledes at spise bananer, der smager af kartoffel. Det smager udmærket, mætter godt og er billigt, hvilket er vigtigt for de fleste afrikanere.

Guava, skåret Guava

Guava – Og nej, det er ikke et æble eller sådan noget. Den smager af græs af duften af græs…og jeg er ikke ligefrem en hest, så det er ikke så meget mig.

Kokosnød – Eget palmetræ i haven, derved en masse kokosnødder og det er jeg bestemt fan af og kunne godt tænke mig sådan et træ derhjemme.

Litchi, skåret Litchi

Litchi – Frugten litchi er en sød lidt dessert-venlig frugt, som kunne gå godt sammen med chokolade brownie og vaniljeis. Det er en hvid blød frugt, der tages forsigtig ud af skallen, da den er meget saftig og det er det man gerne vil have fra frugten. Dog skal man passe på den store sten i midten.

Baobab træ m. frugt Ubuju

Ubuyu – Er en form for krydderi/slik, som smager af julesmåkager eller krydderiet, man anvender til småkagerne. Det er små bolsje-lignende ting med krymmel på og en kerne/sten inde i midten. De kommer fra baobab træer, hvor de hænger i lange grene.

/EB