Vi har fået lov til at holde en forlænget weekend fra torsdag til søndag. Derfor tog vi til Zanzibar, helt nøjagtig Nungwi, hvilket er den nordligste del af øen.

Her tog vi to overnatninger på et hotel lige ud til vandet.
…intet mindre kunne jo gøre det…

Udsigten fra RT

Drinks Solnedgang

RT lyst  RT mørkt

Fredag tog vi til Mnemba på snorkeltur og det betød første rigtige snorkeltur for mig.

Jeg er ikke just den største vandhund og slet ikke noget med at have hovedet under vand. Derfor var jeg noget spændt på, hvordan turen ville blive – om det ville blive på land eller vand.
– Men nu havde jeg altså investeret i mit eget udstyr, så det SKULLE bruges!

Det tog en del tid at sejle derud, men vi lå allerøverst på båden eller på taget – eller hvad det hedder – og solede og hyggede.

Vi kom til noget lækkert klart isblåt vand, men min tanke var fra båden ”det ser ikke ud til at her er noget som helst at se…”

Vi hoppede i vandet og udstyret fungerede til UG!

Første gang jeg tog hovedet under vandet tænkte jeg ”ja…her er så intet at se”, men lidt væk fra båden var koralrevet og en masse fine fisk. Find Nemo i sort/hvide farver og en fin blå fisk. Vi fodrede dem med kiks, så de kom helt tæt på og svømmede omkring en og under en. Det var vildt sjovt og fantastisk – hold nu op en verden, der er under vandet, som man ikke regner med.

Vi sejlede ind til en anden ø efter en times snorkling og spiste frokost inden turen gik tilbage til Nungwi.

Det er bestemt noget, jeg skal en masse gange hernede!!

Nabo båden Fisk IMG_2637 Båden

/EB