Eye Camp

I denne uge har vi været så heldige at deltage i Eye Camp. Det er en stor begivenhed/projekt hernede, som afholdes seks gange om året. Det er i samarbejde med medarbejdere fra Louis Nielsen/Specsavers og GSAT EA, hvor vi uddeler udgåede briller og indleverede briller til afrikanere, der ikke kan se.

Denne Eye Camp foregår i en uge med en fridag om onsdagen, hvor alle er inviteret ud på øen Mbudya, som jeg har snakket meget om.

Hver morgen bliver der delt 200 numre ud til de fremmødte og resten må vente eller komme igen dagen efter. Der bliver nået 200-250 mennesker om dagen.
Målet er at få uddelt ca. 1000 briller på de 4 dage.

Det er afrikanere i alle aldre, der kommer og mange af dem har rejst op til 3-4 timer i bus for at få tjekket deres syn.
De fleste bliver hjulpet og får briller så de kan se igen, men der er mange ældre, der har et så dårligt syn, at de desværre ikke kan hjælpes. Det er rigtig hårdt at se, da de næsten ikke kan se, hvor de går og skal have hjælp. Dog for ikke at gå derfra uden noget, får de et par solbriller.

Jeg bruger selv briller/kontaktlinser. Det kan ikke sammenlignes med deres styrker (jeg har kun -1 på begge øjne), men jeg kan tydeligt huske, den dag jeg ved et uheld tog nogle briller på og udbrød: ”Skal man kunne se bladene på træerne SÅ tydeligt?”. Jeg blev derfor meget rørt og glad for, at vi kunne hjælpe så mange mennesker og specielt dem, der ikke har kunnet læse en avis i flere år og lige pludselig sad med en avis og læste højt for os.
Det er tidspunkter, som ikke kan beskrives, men skal opleves. Alle står og kigger og lytter og man kan se, at vedkommende med brillerne har tåre i øjnene. Det er fantastisk at opleve.

Jeg havde ikke regnet med – men håbet på – at vi kunne hjælpe til. Det var ikke det vilde arbejde, men vi tog billeder af hver person og skrev på et stykke papir, hvem der havde fået brillerne. Der er ved alle indleverede briller en seddel, hvor der står navn og mail på dem, der har givet brillerne. De skal kontaktes efterfølgende og får at vide, hvem de har hjulpet.

Det var bestemt en fantastisk oplevelse!

Der kommer et afsnit på TV2 Nord senere, men for at få et bedre indblik, er der et lille klip her:
http://www.tv2nord.dk/artikel/359560:Mogens-paa-Mission–Mogens-paa-Mission–Se-hvordan-brillerne-modtages-i-Tanzania

Campen   Mig

Brille-mig  Kø

/EB

Sleepover på Mbudya Island

Vi har været på øen et par gange efterhånden, men nu skulle der ske noget nyt. Sidste gang snakkede vi med en på øen, om der var mulighed for at overnatte og det var der heldigvis.

Takket være en public holiday – Eid Mubarak – tog vi ud på øen onsdag aften til torsdag middag.

Det er muligt at sove på stranden på strandstole eller i telte med senge og myggenet. Vi valgte at sove under den åbne himmel og fik derfor medarbejderne på øen til at lave et bål til os.

Vi havde handlet ind til at bålhygge med øl, vin og selvfølgelig skumfiduser, marie-kiks og nutella. Vi fik sat ”sengene” godt til rette omkring bålet, så vi kunne nyde havudsigten og stjernerne, når det blev mørkt.

Det var en yderst interessant…spændende…anderledes oplevelse, men vildt hyggeligt. Der var tidspunkter på natten, når der blev koldt, kom rotter løbende osv. at man savnede sin egen seng og var klar til at svømme hjem.

I løbet af natten fik vi gæster omkring bålet. Det var af 7-10 fiskere, der løbende kom og fik varmen omkring bådet og lavede lidt forskellig mad, alt efter, hvad de havde fanget.
De sidste tog afsted ved 5-6 tiden om morgenen og dermed havde vi øen for os selv igen…dog vågnede fuglene og gik i vores mad…

Trods en lidt speciel og anderledes nat, var det skønt at vågne op med udsigt til havet og løbe ned af stranden og hoppe i vandet.
Sådan en start på dagen kunne jeg godt bruge hver dag.

Seng Bål

Skumfidus Skumfidus og bål

Bålhygge

Sleepover på øen var bestemt sjovt og hyggeligt at prøve.

/EB

Alt er ikke idyl og pæne palmetræer…

Jeg har skrevet om en masse lækre steder og vist mange skønne billeder, men Dar es Salaam har også en knap så pæn side. En side vi ser hver dag.

Det er ikke en hemmelighed, at størstedelen af befolkningen her er fattige og lever for få penge om dagen. Derfor ser og oplever vi mange kontraster hernede og også i forhold til, hvordan forskellen på ”rig og fattig” er.

Vi brokker os ofte over hullede veje og trafikprop and so on…stop venligst lige med det!
..ha ha ha..

Hernede kan det tage en 3-4 timer i bil at komme fra A til B bare herinde i byen. Det er noget andet med bajajis, de formår at komme rundt og forbi alt.

Infrastrukturen, som I kan se på billederne nedenfor, er ikke luksusveje. Der er Bagamoyo, som er hovedvejen, hvilken er asfalteret pænt samt en vej der går parallelt med den. De generelt større veje er fine og når man kommer ind til City Center, er der også fortov. Fornemme vilkår.
Resten af vejene er som dårlige…virkelig dårlige grusveje.

Vejen Veje Vej

Genbrug…hvor skal vi være glade for vores skraldemænd og genbrugspladser!! Her er det ”grav et hul og smid skraldet ned og dæk til med sand”!!!!
Det er enten det eller en hel strand, som denne, hvor det bare ligger og flyder.

Affald2 Affald3

Affald1 Affald

…og så er der kloaksystemet.. Billedet fortæller vist alt.

Kloak Kloaksystem

Det var lige lidt fra, hvordan den virkelige verden OGSÅ kan se ud!

Nyd alt derhjemme venner – just saying – og de varme bade også!

Take care.

/EB

Zanzibar – Kizimkazi og svømme med delfiner

Lørdag eftermiddag tog vi fra Nungwi til Stone Town, så vi var tæt på færgen.

Søndag morgen ringede vækkeuret kl. 05.30, da vi blev hentet kl. 06.00 for at køre til Kizimkazi for at svømme med delfiner.

Vi blev hentet på slaget, hvilket vi indtil videre overraskende nok er blevet, hvis vi har aftalt et tidspunkt med afrikanere.

I Kizimkazi fik vi – dem der ikke havde – udleveret snorkeludstyr og derefter gik turen ned til båden, hvor der heldigvis kun var os.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forventet af turen, men det var ikke helt, som jeg havde forestillet mig det i hovedet.
Vi sejlede ud på det åbne hav og hold nu op nogle bølger… Heldigvis havde Johanna været så smart at bede om redningsveste – just in case.

Det var ikke fordi, at jeg kun troede, at der ville være os derude, men hold nu op, der var mange både…

Vi fik set en masse delfiner, men hver gang der blev peget i retningen af dem, styrtede 20 både efter dem. Det var lidt kaotisk og sammen med bølgerne skulle jeg bestemt ikke i det vand på nogen måde. På med redningsvesten.

Vores guide på båden råbte flere gange ”jump jump” og uden nogen skræk i livet hoppede Kenneth i vandet! Jeg var sikker på, at vi ikke fik ham hevet op igen, men at han måtte op i en anden båd i stedet.
Heldigvis var der ingen problemer med at få ham op igen.

Det hele stilnede lidt af og bådene blev mere spredte på vandet. Det fik modet mere frem i os tøser og med et ”jump jump” hoppede vi alle i vandet og kan sige, at vi nu har set og svømmet med delfiner.

De var vanvittig hurtige, men vi nåede at få et glimt af dem under vandet og som I kan se også nogle gode billeder.
Vandet var desværre ikke så klart, men heldigvis klart nok til at se dem.

Delfin Delfiner

Bagefter sejlede vi tilbage og fik pandekager med sukker og sultetøj inden turen gik tilbage til Stone Town og færgen til Dar es Salaam.

Det var en fantastisk oplevelse, selvom den ikke helt var som forventet, men skidt…vi har svømmet med delfiner!!

/EB

Zanzibar – Nungwi og snorkeltur

Vi har fået lov til at holde en forlænget weekend fra torsdag til søndag. Derfor tog vi til Zanzibar, helt nøjagtig Nungwi, hvilket er den nordligste del af øen.

Her tog vi to overnatninger på et hotel lige ud til vandet.
…intet mindre kunne jo gøre det…

Udsigten fra RT

Drinks Solnedgang

RT lyst  RT mørkt

Fredag tog vi til Mnemba på snorkeltur og det betød første rigtige snorkeltur for mig.

Jeg er ikke just den største vandhund og slet ikke noget med at have hovedet under vand. Derfor var jeg noget spændt på, hvordan turen ville blive – om det ville blive på land eller vand.
– Men nu havde jeg altså investeret i mit eget udstyr, så det SKULLE bruges!

Det tog en del tid at sejle derud, men vi lå allerøverst på båden eller på taget – eller hvad det hedder – og solede og hyggede.

Vi kom til noget lækkert klart isblåt vand, men min tanke var fra båden ”det ser ikke ud til at her er noget som helst at se…”

Vi hoppede i vandet og udstyret fungerede til UG!

Første gang jeg tog hovedet under vandet tænkte jeg ”ja…her er så intet at se”, men lidt væk fra båden var koralrevet og en masse fine fisk. Find Nemo i sort/hvide farver og en fin blå fisk. Vi fodrede dem med kiks, så de kom helt tæt på og svømmede omkring en og under en. Det var vildt sjovt og fantastisk – hold nu op en verden, der er under vandet, som man ikke regner med.

Vi sejlede ind til en anden ø efter en times snorkling og spiste frokost inden turen gik tilbage til Nungwi.

Det er bestemt noget, jeg skal en masse gange hernede!!

Nabo båden Fisk IMG_2637 Båden

/EB